Torsdag d. 23. Januar 2019 - Final Day, Food og Fort Frederik

Januar 23, 2019

Torsdag d. 23. Januar 2019 - Final Day, Food og Fort Frederik


Vi startede turens allersidste dag med at spise morgenmad i "Guesthouse", som vi plejer. Efterfølgende gik vi samlet ned i Frederiksted, da vi skulle mødes med Duane foran Fort Frederik. Herefter startede dagens aktivitet "City Walk" - vi startede ud med at se Fort Frederik. Her så vi selve fortet, men yderligere så vi også de mange udstillinger, som var i de forskellige rum, f.eks. Udstilling om Fortets fortid med slaver, glasudstilling, udstilling af mahognitræmøbler fra Slavetiden m.m. Efter vi havde gået rundt hver for sig, fortalte Duane os historien bag Fortet.
 Efterfølgende gik turen gennem byen, hvor vi fik indblik i, hvilken funktioner de forskellige huse har eller har haft - her fremhævede Duane også forskellige personer fra fortiden, hvor han bl.a. fortalte, at man på St. Croix kan fortælle om enkeltstående personers liv fra dengang.
Da vi var færdige gik vi ned til caféen, Turtle's Deli, hvor vi spiste fælles frokost. Det var et super hyggeligt sted helt ned til stranden, så man kunne sidde og nyde synet af havet og bølgerne en sidste gang. Vi var også omgivet af høns, som alle andre steder på øen.
Herefter gik vi tilbage til "Guesthouse" og "George Royal Inn" for at pakke det sidste ned i kufferten og skifte til lange bukser og en trøje, da turen nu går til kolde Danmark.

Skrevet af Freja og Emilie, 3.d






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Onsdag d. 16/1 2019

14./15. januar - Rejsedage