Fridag med en hektisk start men en god afslutning

Vi startede vores fridag ud med morgenmad oppe i “the Guesthouse” som sædvanligt. Efterfølgende hentede vores mere eller mindre faste taxa’er os ved huset. Vi kørte alle mod ‘Buck Island’, da vi havde valgt at bruge fridagen sammen, hvor vi skulle snorkle. Mathilde, Petrine og jeg, Kamille, sad på forreste række i taxa’en, hvor vi så en ulykke ske lige foran os. Taxa’en, med halvdelen af pigerne og Martin, kørte overfor rødt i et relativt stort kryds. Der kvindelig bilist, fra venstre side direkte i mod taxaen. Chaufføren i taxa’en prøver at undgå sammenstøden ved at dreje væk, men det lykkes ikke helt og der skete et mindre sammenstød. Alle var heldigvis uskadte, dog rystet, det var kun kvindens bil, som fik et ordenligt slag på passagersiden. Politiet kom hurtigt, gav chaufføren en bøde og så fortsat alle ellers med deres dag. Der kom en ny taxa (og chauffør) som kørte de andre piger og Martin videre til ‘Buck Island’ mens vi fortsatte i vores taxa.

Vi ankom forsinket til Christiansted, hvorfra vi skulle sejle mod ‘Buck Island’. De havde heldigvis ventet på os, da vi udgjorde størstedelen af passagerende på båden. Alt gik godt herfra.
Vi ankom til koralrevet, som ligger lige udenfor ‘Buck Island. Her snorklede vi, først på en guidet tur og hvorefter vi var fri til at udforske undervandsnationalparken, som koralrevet er. Vi kom op på båden igen og sejlede mod ‘Buck Island’, hvor vi ankom til ‘Turtle beach’, som i følge National Geographic skulle være verdens tredje smukkeste strand. Da vi igen ankom til Christiansted fik vi en bid mad og nogle fik købt nogle feriegaver med hjem.

Omkring kl.16 var vi igen hjemme ved “the Guesthouse” og “Georges Royal inn” hvor vi havde et par timer til at slappe af. Da vi kom indenfor kunne vi dog ærgre os over at vi alle fire, Mathilde, Petrine, Karoline og jeg, lignede rejer trods vi havde forsøgt os med faktor 50 solcreme. Så de tre timer, der var indtil aftensmad, gik let med kolde bade, brok, ynk og en hel del aftersun.

Da det i dag var ‘Martin Luther King’ dag, som er en helligdag herovre, ville vi ikke satse på at restauranternes havde åbne så vi spiste igen hjemme. Retten var en succes i går så vi fortsat med denne i dag, tortilla pandekager, æg, pølser og grøntsager. Efter aftensmad blev ‘Guesthouse’ omdannet til en hjemmebiograf mens ‘Georges Royal Inn’ blev et spillested.

Varme og solskoldede hilsner
Mathilde, Petrine, Karoline og Kamille





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Onsdag d. 16/1 2019

Torsdag d. 23. Januar 2019 - Final Day, Food og Fort Frederik

14./15. januar - Rejsedage