Onsdag d. 16/1 2019

I dag var den første hele dag på St. Croix, som bød på Whim Museum, det første supermarked besøg, den første dukkert og et radiobesøg.

Vi nød at kunne sove længe i morges, hvilket vi kunne, fordi planerne for dagen blev ændret i går aftes. Vi skulle oprindeligt have besøgt et lokalt High School, som i stedet er blevet udskudt, hvilket blev ændret til et besøg på Whim Museum. 

Morgenmaden stod klar kl. 10, hvor vores vært - Duarn - havde været så venlig at købe ind og bringe frisk brød, cornflakes og müsli, græsk yoghurt samt juice og mælk.

Efter morgenmaden drog vi på gåben mod Whim Museum, som ligger omkring 30 minutter væk fra vores bosted. På vejen købte vi sandwich til frokost, hvor flere fik problemer med at angive deres navne bl.a. mødte de dansk navne Siv, Frederikke, Liv og Maiken problemer. 

På vejen oplevede vi den bagende varme, de lokales imødekommenhed og de fleste dyttede fra deres biler for at hilse på. 

Da vi ankom til Whim Museum, som er en slags frilandsmuseum med en tidligere sukkerplantage og -mølle, blev vi mødt af en alternativ historielevering. En kvinde sang historien om slavetiden i musikgenren calypso, som var en genre, der blev anvendt af slaverne til at kommunikere med, idet de ikke måtte benytte sig af deres modersmål. Bagefter fik vi fortalt historien om Whim af en ældre kvinde - Margarethe -, hvor hun bl.a. fortalte om, hvordan sukkerplantagen Whim var gået i arv samt at sukkermøllens mursten var importeret fra Danmark. 

Derefter fik vi lov til at vandre omkring på Whim, hvor vi bl.a. så den gamle sukkermølle, det gamle køkken og kunne læse om livet som slave. På museet fremgik også personlige fortællinger af unge fra St. Croix og deres møde med Danmark, som de havde besøgt i forbindelse med TST (Transatlantic Slave Trade). Deres refleksioner over Danmark var meget forskellige, hvor nogle unge var frustrerede over, hvor lidt slaveriet og den danske kolonisering fyldte i Danmark, mens andre var mere positive og forhåbningsfulde angående samarbejdet på tværs af Atlanten.  

Da vores besøg på Whim var ovre, gik vi mod bostedet igen. På vejen lå et supermarked, hvor der både blev købt rigeligt af snacks og kolde drikkevarer trods det, at priserne var omkring danske priser – om ikke dyrere. 

Herefter gik turen hjemad, hvor mange valgte at gå mod stranden, som ligger en lille kilometer fra, hvor vi bor. Undervejs mødte en flok af os en venlig nabo, som vi spurgte om vej til stranden, hvilket blev mødt med ekstrem venlighed, idet hun ønskede at køre os derned. Der var dog ikke plads i bilen, så vi måtte gå ”den lange vej”. Efter omkring 5 minutters gang kom hun dog hastigt kørende op på siden af os med ordene ”my conscious, my conscious!” Hun insisterede på, at alle syv piger blev klemt ind i hendes fempersoners bil, hvilket var et for generøst tilbud til, at vi kunne sige nej. Alle syv piger hoppede ind i bilen, hvor hun på køreturen fortalte om lokalområdet. Vi kom sikkert til stranden, hvor flere nød den første dukkert i det varme, turkise, caribiske hav, mens andre måtte vende hurtigt hjem, da de skulle medvirke i et lokalt radioprogram. 

Vi var tre piger samt Martin og vores vært Duarn, som kørte til Christiansted, hvor radioprogrammet fandt sted. Programmet hed ”Just Jamila”, og var navngivet efter værtinden Jamila. Her blev der bl.a. diskuteret lokal politik og skolelukninger, mens indslaget, hvor vi deltog, handlede om Global Class samt ungdomslivet i Danmark i forhold til ungdomslivet på St. Croix. Vi var på i ca. 30 minutter, hvorefter vi kørte til Frederiksted i den anden ende af øen og mødtes med resten af gruppen. Her spiste vi aftensmad på en restaurant, der lå tæt på vandet, hvorefter vi i flok fulgtes hjemad. Vi er trætte nu. Godnat bloggen. 

XOXO

Siv, Marie og Catrine